Ideen til The Biking Artist startede for mange år siden. Min første tur på den tohjulet cykel gjorde et tydeligt indtryk på mig. Det ses på mine sår på næsen og overlæbe, da jeg til min mors ærgerelse styrtede dagen før portræt-foto i børnehaven. Jeg kom op på cyklen igen og derfra var den min faste følgesvend. Cyklen gav (giver) mig en følelse af frihed og eventyrlyst. Som det ses af mine ungdomstegninger blev cyklen også min sportsgren, hvor jeg snart kan fejre 40 års jubilæum som cykelrytter.
Kunsten
Interessen for at tegne startede næsten samtidig med min interesse for at cykle. Tegning og maleri var også et frirum, som jeg brugte mange timer på i min barndom og ungdom. Min børnehaveleder Birte Sångren og senere klasselærer Thomas Jensen troede på mit talent og opfordrede mig til at fortsætte med at tegne og male. Jeg gik til tegning og croquis hos Orla Klausen. Ham der tegnede tegneserien “Jens Langkniv”. I 89-90 gik jeg på Ranum Kunstskole, hvor jeg fik et seriøst indblik i kunsten verden på godt og ondt. Kunstmiljøet var dengang meget snobbet og ingen undede hinanden succes. Det var helt klart forkert at være figurativ maler. Derfor søgte jeg ind på Danmarks Designskole på linjen “Visuel kommunikation”. Jeg kom ind i første forsøg og fik et endnu større kendskab til tegning, maleri, grafik og almen kommunikation.
Her er en liste over undervisere, der har stor betydning for min kunst og grafik:
- David Carson
- David Lewis
- Karl V. Larsen
- Per Arnoldi
I 2020, hvor hele samfundet gik i stå, begyndte jeg på en 2 års kunstuddannelse på den berømte online skole: “Schoolism”. Schoolism er ledet af de bedste tegnere og malere fra Pixar, Disney og DreamWorks. Jeg havde brug for at tage min tegning og maleri alvorligt igen. Det er en hård skole og lige hvad jeg havde brug for. Rusten blev banket af de stive fingre og jeg fik øjnene op for oliemaleriet. Indtil da havde jeg kun malet i akryl og undrede mig over hvorfor jeg ikke kunne bestemte teknikker i akryl – indtil jeg så hvad oliemalingen kan. Jeg er vildt betaget at oliemaleriet. Det gælder metoderne, historien, mestrene gennem tiden, følingen, duften mm.
Cyklingen
Jeg startede for alvor at cykle i 1978, da jeg hjemme hos min morfar så og mest hørte, at Jørgen Markussen fik bronze til VM. Jeg husker stadig kommentatoren sige: “De lader ham køre”. Det lød uforståeligt, men giver mere mening i dag. Jeg sparrede op til en racer ved mit job som bydreng. Jeg havde trådt flere krankbokse i stykker allerede på min gamle budcykler. Min første racer blev en rød Benotto. Købt hos Cykelsmeden i Nyk. F. Jeg boede i Sdr. Vedby udenfor Nykøbing Falster. Den nærmeste cykelklub var Maribo Cykleklub. Det betød 29 km hver vej. Heldigvis var der lige flyttet en cykelrytter til Nyk. F. Han hed Freddy Holeby Pedersen og var en hård fyr. Efter mange kilometer i hans hjul byttede vi plads og han fik en ordentlig justering. Samme år stillede jeg op til indledningsløb i Maribo, hvor ryttere fra Nakskov og Næstved også deltog. Det var et rigtigt lortevejr med vind og regn. Jeg vandt min klasse med mere end 10 minutter iført mine brune Puma gummisko.
De første licensløb gik mildest talt dårligt. Som tidligere løber var jeg enten foran feltet eller efter. Taktikken kom først på plads meget senere og efter meget blod, sved og tårer. Endnu en rytter kom til Nyk. F. Det var Claus Westerholt og han forstod sig på taktik. Han var lidt en snu ræv og var god til at dele ud af sin viden og erfaringer som cykelrytter gennem mange år. Claus kører H70 nu.
Min karriere fortsatte i Aalborg Cykle-Ring, efter et år i Texas, hvor der blev løbet mere end cyklet. Der blev gået til stålet den gang under træningen med ryttere som Stig Guldbæk, Lars Buch, Kenneth Væver, Lars Christensen, Kim Larsen, Torben Frølund og Nielsen m.fl. Især Folmer Jørgensen og Hans Jørgen Pedersen gjorde meget for os unge ryttere i AaCR. Både mht. økonomi, taktik, træningplaner og godt humør. Resultaterne kom nu i form af sejre og endda kåring som årets talent. Team Aalborg blev dannet med hjælp fra den lokale cykelbutik Hardy og andre erhvervsdrivende i Aalborg. Stig Guldbæk, Lars Buch, Kenneth Væver og jeg udgjorde holdet og vi fik deltagelse i Tour de Corsica, som blev en stor oplevelse, men også en erkendelse af at jeg ikke kunne leve af mit talent for cykling. Året efter startede jeg på Danmarks Designskole.
Min force er klart min spurt, hvilket har givet mig mere end 50 sejre igennem de snart 40 år som cykelrytter. Faktisk er de fleste sejre kommet i “de voksnes rækker” som H30, H40 og H50. De sidste knap 35 år har jeg været medlem af CCH – Hillerød Cycle Club. Mine fire sønner Jeppe, Oliver, Tobias og Mads har alle prøvet cykelsport og jeg har gennem mere end 10 år været træner for børne, ungdoms og juniorryttere i CCH. Min søn Mads Richardt Lundh viste så gode takter, at han kom på Team Python som junior. Samtidig var jeg en af initiativtager til at lave en satsning på de unge talenter i klubben ved at oprette projektet “Young Stars”. Et projekt hvor erfaringer med træning, taktik, kost mm blev givet videre til de unge og nye i sporten. Det blev til mange træningslejre i ind og udland. En stor fornøjelse at være i de unges selskab og dele passion for vores fælles sport: CYKLING for alle.
